Der er mange gode grunde til at blive samarbejdspartner til Sparringspartnerne, hvis du og din organisation på den ene eller anden måde ønsker at bidrage til udviklingen af danske virksomheder.

Du er meget velkommen til at kontakte os og aftale et møde.

 

Hvis du er en privat virksomhed

Styrker du dine kunder, så styrker du din egen virksomhed.

Banker, revisorer, advokater og andre, som har en interesse i, at det går godt for deres kunders virksomhed, kan med fordel tegne et medlemskab og bringe Sparringspartnerne i spil overfor deres kunder. Vores sparringspartnere kan på din foranledning og evt. i samarbejde med dig bringe din kundes virksomhed videre. Det kan være på områder, som du ikke dækker, eller i længere forløb, som virksomheden ellers ikke ville kunne finansiere.

 

Hvis du er en del af den offentlige erhvervsservice

Indsatsen hos den kommunale erhvervsservice og de lokale erhvervsserviceoperatører for at udvikle og vækste lokale virksomheder kan få en stærk samarbejdspartner i Sparringspartnerne.

Vi kan tage hånd om de tætte længerevarende forløb, der måske ikke er ressourcer til at håndtere, og vi kan bringe viden og kompetencer i spil, som normalt ikke er tilgængelige. Relationen med Sparringspartnerne kan delvist betragtes som en forlænget arm for den lokale erhvervsservice og delvist som henvisning til en privat rådgiver.

 

Hvis du er en organisation, der arbejder for at fremme iværksættere og virksomheder

Hvis dit formål minder om vores, så ser vi muligheden for et stærkt samarbejde.

Samler din forening eller organisation iværksættere eller virksomheder, så kan du gennem et gratis samarbejde bringe vores sparringspartnere i spil overfor dine medlemmer, og dermed bidrage til deres vækst og udvikling. Samtidig får vi adgang til oplagte kandidater i den målgruppe, som vi gerne vil hjælpe.