logo_blaa_tekst web

Mere samarbejde med Stevns Erhvervsråd

Sparringspartnerne har samarbejdet med Stevns Erhvervsråd siden etableringen af foreningen for mere end tre år siden. Samarbejdet bidrager til den lokale erhvervsservice i Stevns Kommune, hvor Stevns Erhvervsråd hjælper lokale iværksætter- og vækstvirksomheder med at udvikle forretningen, bl.a. ved at tilbyde sparring med en sparringspartner.

Samarbejdet mellem Sparringspartnerne og Stevns Erhvervsråd har siden begyndelsen været givende for begge parter. Stevns Erhvervsråd har tilknyttet Sparringspartnerne til mange lokale vækst- og iværksættervirksomheder, som har haft brug for den sparring, som Sparringspartnerne kan tilbyde. Derudover har samarbejdet resulteret i, at flere virksomheder i Stevns Kommune har fået sparring og er blevet hjulpet til både at løse problemer og sikre fortsat udvikling.

Sparringspartnerne og Stevns Erhvervsråd har valgt at intensivere samarbejdet i 2018, så endnu flere virksomheder i Stevns Kommune kan få gavn af den råd og sparring, som Sparringspartnerne tilbyder.

Med samarbejdet vil Sparringspartnerne i fremtiden stille op ved flere af Stevns Erhvervsråds arrangementer. Her vil Sparringspartnerne bl.a. fortælle om tilbuddet om sparringsforløb til de deltagende virksomheder.

Sparringspartnerne deltager i Stevns Erhvervsråds kursus
Det førstkommende arrangement, hvor Sparringspartnerne deltager, er et kursus for virksomheder, der ønsker hjælp til at øge omsætningen.

Torsdag den 12. oktober holder Stevns Erhvervsråd i samarbejde med Væksthus Sjælland et kursus for virksomheder, der gerne vil blive klogere på, hvordan man forbedrer bundlinjen via sit salg.

Sparringspartnerne runder kursusdagen af med at fortælle om, hvordan du via en sparringspartner bl.a. kan få hjælp til at holde fokus på virksomhedens salgsplan.

Kurset er et intensivt endagsskursus, som både kommer omkring valg af kunder, kerneprodukter og services, salgskanaler, valg af budskaber, prissætning og meget mere. På kurset får du en konkret handlingsplan for din virksomhed og værktøjer til, hvordan du løfter virksomheden og forbedrer bundlinjen.

Læs mere om Stevns Erhvervsråds kursus i stærk omsætning og prioritering af salg her.