Deltagere-i-aarsmoedet-5

Nye sparringspartnere

Sparringspartnerne har fornøjelsen af at tilføje flere nye tunge profiler til sit korps af erhvervsfolk, der gerne stiller deres viden, erfaring og netværk til rådighed for ledere i iværksætter- og vækstvirksomheder, så de kan udvikle deres virksomhed og skabe nye, gode arbejdspladser. Her følger præsentation af de nye sparringspartnere, i takt med at vi får indhentet deres oplysninger:

Mikael Schrøder Mikael Schrøder klar til at give sine erfaringer videre

Mikael Schrøder er netop blevet sparringspartner og indgår nu i det erfarne team hos Sparringspartnerne, der tilbyder gratis sparring til virksomhedsledere og iværksættere.

Mikael Schrøder har 35 års erfaring med ledelse og udvikling inden for energi og teknologi og har tidligere været administrerende direktør i Metro Therm A/S. I dag er han bestyrelsesformand i Metro-Schrøder Fonden, Rosenfelt Christensen & West Engineering A/S og Eyecular Technologies ApS.

”Jeg har haft tre faser i mit liv. Første fase lærte jeg. Anden fase brugte jeg min viden. Og i tredje fase vil jeg give min viden videre,” siger Mikael Schrøder.

Hos Sparringspartnerne får han rig mulighed for at udleve sin passion og stille sin viden, erfaring og sit netværk til rådighed for unge ledere af iværksætter- og vækstvirksomheder, som gennem sparring får mulighed for at udfolde deres potentiale og skabe mere vækst og flere arbejdspladser.

Ud over at være sparringspartner er Mikael Schrøder også mentor på DTU.

Mød sparringspartnerne