Michala

Sparring til eksklusiv webshop

Michala Stigkjær har brugt de seneste seks år til at udvikle ​​et luksusmærke inden for sengetøj og boligtekstiler. Hun har givet det nye varemærke sit eget navn for at vise kunderne hendes dedikation og garantere et high-end produkt. Michala har op til lanceringen brugt Sparringspartnerne til at få talt sin forretning igennem og få den sat sikkert i søen:

“Det har været en lang rejse fra idéen og til de færdige produkter. Mit koncept indebærer, at kunderne individuel kan få designet og tilpasset deres sengelinned og boligtekstiler, og jeg er kun tilfreds med den bedste kvalitet,” siger Michala. Hun kender hver nål og hver hånd, som produkterne møder i deres fremstilling, og hun har ladet Teknologisk Institut teste og godkende produkterne ud fra hendes strenge krav. Derfor er al MICHALA sengelinned certificeret med Oeko-Tex ISO100, klasse 1, som er rent nok til at blive brugt af nyfødte babyer.

Men selvom man er kompromisløs, kan man godt komme i tvivl, og her er Sparringspartnerne kommer ind i billedet:

”Jeg søgte efter uvildig, uimponeret sparring på nettet. Familie og venner naturligvis har været begejstrede for mit projekt, men holder min forretningsidé også i uvildige menneskers øjne?” siger hun og fortsætter:

”Derfor har det været utroligt dejligt at få Niels’ uvildige blik og erfaringer på min forretning. For ikke at tale om Tobias’ unge friske tilgang til hvordan jeg kan bruge sociale medier i min markedsføring. De har begge to hjulpet mig med at blive sikker i min sag – også med at tro på min idé og turde indrette min forretning til at kunne levere det ypperste til kræsne kunder.”

Se www.michala.dk