få-en-sparringspartner

”Unge iværksættere og erfarne sparringspartnere”

En artikel fra DI sætter fokus på, hvad virksomheden kan få ud af et sparringsforløb med en sparringspartner. I artiklen nævnes sparringspartner, Niels Autzen, og den forskel, han er med til at gøre for mange virksomheder.

Niels Autzen er blot en af de omtrent 40 tilknyttede sparringspartnere, der frivilligt og med sine mange års erfaring hjælper virksomhederne med at løse deres problemer. Blandt andet ved at hjælpe med at lokalisere disse problemer og i det hele taget få dem formuleret. Sparringspartnere som Niels kan udover deres erfaring og skarpe blik for forretning, også tilbyde et udefrakommende blik og et nyt perspektiv på det, der i nogle situationer ligner en hårdknude.

Artiklen fortæller også om de mange udfordringer, nye iværksættere står overfor i hverdagen:

”Rammebetingelserne for en sund vækst er en mangfoldig størrelse: Kapital, kompetence, iværksætterkultur, digitalisering, innovation samt økosystemer, såsom vækstmiljøer, er allesammen forhold, der må behandles, og som på sigt vil gøre en forskel for danske iværksættere. Dette forstår Sparringspartnerne, men det hindrer dem ikke i at tilbyde en anden form for hjælp, en mere konkret hjælp, nu og her”, skriver DI i artiklen.

Sparringspartnerne går op i, at de virksomhedsejere, som får hjælp, er glade og tilfredse. Det er også Niels Autzens motivation for arbejdet som sparringspartner, siger han i artiklen.

Et forløb hos Sparringspartnerne er ikke som andre rådgivningsforløb. Virksomheder, som får sparring, ser Niels som en sparringspartner og ikke en forretningspartner, en form for ven, der tager ansvar som gode venner gør, støtter og hjælper ved at påpege styrker og svagheder.

Læs hele DI’s artikel her.