Sparringspartnerne er nuværende eller forhenværende erhvervsledere med bred erfaring indenfor forretningsudvikling, drift og vækst af virksomheder. De har opnået en vis succes i deres karriere med vækst og udvikling af egen eller andres virksomhed, eller har på anden måde tilegnet sig færdigheder, der sætter dem i stand til at bidrage til udviklingen af andres virksomhed.
Med en sparringspartner til din virksomhed får du:
- En at spille bold med omkring udviklingen af din virksomhed
- Udfordring på din forretningside, strategi, produktivitet og dine salgsaktiviteter
- Adgang til en erfaren erhvervsleders netværk og kontakter i erhvervslivet
- En støtte i svære beslutninger i virksomheden
- Starten på et advisory board eller en professionel bestyrelse
- Stærke kompetencer engageret i udviklingen af din virksomhed