Tilbage i marts 2014 deltog Gro Strømnæss, indehaver af Kazuri Skandinavia, i en introduktionsaften om Sparringpartnerne, hos Stevns Erhvervsråd.

Gro Strømnæss havde brug for at få afklaret nogle af de tanker, hun rendte rundt med og efter arrangementet tog hun kontakt til Sparringspartnerne. 

boks-kazuri– Jeg havde personligt brug for at vende nogle af mine tanker og ideer og blev fascineret af den mulighed det er, at få en personlig rådgiver at diskutere med. Jeg fik en aftale og har haft glæde af samtalerne, fortæller Gro Strømnæss.

Hun fik tildelt Niels Buchholst som Sparringspartner og har haft gode erfaringer med at kunne vende konkrete problemstillinger som hendes virksomhed befandt sig i, med sin nye mentor.

– Vi har de sidste år arbejdet for at udvikle vores marked i Japan og det var en god mulighed at få vendt forskellige problemstillinger, vi stod overfor, forklarer Gro Strømnæss om det at have en Sparringspartner.

Et forløb hos Sparringpartnerne kan være utroligt givende og udviklende for en virksomhed, som står overfor nye udfordringer, eller er ved en skillevej for hvor virksomheden skal bevæge sig hen. Det var også tilfældet hos Kazuri Skandinavia, som stod overfor at skulle satse mere på det japanske marked.

– Gennem samtale og fastsættelse af nye mål giver sparringsforløbet et godt grundlag for at udvikle ens firma. En sparringspartner kan ofte have et andet netværk end hvad man selv har, hvad kan være meget gavnligt at kunne trække på, fortæller Gro Strømnæss om sine erfaringer med at have en sparringspartner.

 Selvom Gro Strømnæss ikke har haft et længerevarende forløb, var forløbet tilpasset hende og hendes virksomheds behov.

– Jeg vil klart anbefale, at man som ejerleder – om man er ene eller har ansatte – giver sig den mulighed at benytte sig af tilbuddet, Sparringpartnerne. Behovet vil være meget individuelt, i mit tilfælde blev det i denne omgang til fire møder.

 Det er ikke ensbetydende med at Gro Strømnæss er helt færdig med at bruge Sparringpartnerne,

– Efterfølgende vil jeg være mere forberedt på, hvad en sparringspartner kan bruges til, og jeg vil være opmærksom på, hvornår det igen kan blive gavnligt for mig at benytte mig af muligheden, siger Gro Strømnæss.

Du kan læse mere om virksomheden i månedens forløb, Kazuri Scandinavia på http://kazuriscandinavia.dk/