Sparring fra nogen, der selv har stået der
Står du over for en svær beslutning, får du en at vende den med. Vil du vækste, får du en, der udfordrer din strategi og peger på mulighederne. Vi møder dig der, hvor du er.
Og så får du adgang til et netværk, der kan åbne døre – om det er til dit første advisory board eller næste samarbejde.
Du kan blive godkendt til et gratis sparringsforløb, hvis:
- Du har en virksomhed med aktiv drift og CVR-nummer
- Du har en klar forretningsidé, der har et større potentiale
- Du ønsker at leve af din virksomhed
Bliver du godkendt til et gratis sparringsforløb hos os, vil du og din virksomhed blive matchet med den sparringspartner, der har konkret erfaring med din branche og/eller dine udfordringer.
Du får derfor kvalificeret sparring og kan profitere af sparringspartnerens mangeårige erfaring og viden.

Processen bag et sparringsforløb
Et sparringsforløb aftales individuelt mellem dig og din sparringspartner, så forløbet er skræddersyet til netop din virksomhed. Der er dog altid nogle faste elementer i et sparringsforløb, som sikrer dig det fulde udbytte af forløbet.
- Ansøgning
Du skal kontakte os på info@sparringspartnerne.dk, tlf. 21 77 70 35 eller vores kontaktformular for at ansøge om et gratis sparringsforløb hos Sparringspartnerne.
- Screening
I vores screening af ansøgere skal vi vide noget om dig og din virksomhed. Derved kan vi også matche dig med den helt rigtige sparringspartner, så du kommer bedst muligt videre med vækst og udvikling af din virksomhed.
- Match
Er Sparringspartnerne et fordelagtigt match for dig, bliver du kontaktet af din sparringspartner for at aftale tid for et indledende møde.
- Kontrakt
Du og din sparringspartner indgår en kontrakt om forløbet og målene. Under forløbet er sparringspartneren dækket af en rådgiveransvarsforsikring.
- 12 timers gratis sparring
Sparringsforløbet består typisk af en række møder fordelt ud over en aftalt periode, hvor I sammen arbejder målrettet om udviklingen af din virksomhed.
- Evaluering
Efter den aftalte periode evaluerer I forløbet. Her skal du også beslutte, om du vil fortsætte sparringen og dermed gå videre med et betalt forløb.
- Betalt forløb
Hvis du vurderer, at sparringen giver dig værdi i form af vækst, bedre indtjening, udvikling, idegenerering mm., kan du vælge at fortsætte sparringen. Nu overgår du til en ny kontrakt og et betalt forløb, så du sikrer dit engagement i samarbejdet. Du betaler sparringspartneren 750 kr. ex. moms pr. time. Af dette beløb går 20% retur til Sparringspartnerne – til nye sparringsforløb for andre virksomheder.
Hvad kan jeg få sparring i?
Alt, der handler om at drive og udvikle din virksomhed. Det kan være alt fra opstramning af strategi, branding og marketinginitativer, til hvordan du skaber en succesfuld drift eller mere salg.
Hvad sker der efter de 12 timer?
Ønsker du at fortsætte forløbet efter de 12 timers gratis sparring, koster det 750 kr. ekskl. moms / timen. 20% af beløbet gør til Sparringspartnerne, så flere iværksættere kan få hjælp.
Hvordan foregår forløbet?
Du og din sparringspartner aftaler selv formen. I kan enten holde en række møder over en aftalt periode, hvor I følger op på udviklingen fra gang til gang. Eller I kan aftale møderne fra gang til gang, når dit behov for sparring opstår.
Er det fortroligt?
Ja. Samarbejdet foregår i fuld fortrolighed, og det du deler, bliver mellem dig og din sparringspartner. Tillid er vigtigt, og derfor udarbejder vi en kontrakt, som I underskriver, når forløbet starter. Vi opbevarer desuden alle oplysninger forsvarligt – og oplysninger, du har givet tilladelse til.
Hvad forventer I af mig?
Et sparringsforløb hos os betyder, at du skal være parat til at åbne op, være lydhør og klar på at indgå et længerevarende samarbejde. Du skal være forberedt på at lave justeringer og ændringer, der sikrer dig en bedre bundlinje, mere vækst og udvikling.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Få nyheder, viden og
info om arrangementer
Vi udkommer ti gange om året.
Udfyld nedenstående formular
